The Hippie Trail

Torben Huss var en ung mand, da han i 1962 tog afsted med kurs mod øst. Med sig havde han sit konfirmations-kamera og sine drømme og ikke så meget andet- Udstillingen udgøres af 92 fotografier og en film skabt af lysbilleder og musik.

Jun
8
8. juni 2018 12:00
28. oktober 2018 12:00
Davids samling

Torben Huss var en ung mand, da han i 1962 tog afsted med kurs mod øst. Med sig havde han sit konfirmations-kamera og sine drømme og ikke så meget andet. Turen gik ad snoede veje, og der var ingen tidsplan eller særlige opgaver, der skulle løses. Det vigtige var at komme afsted og at lade mulighederne og indtrykkene dukke op undervejs. Med Huss’ egne ord:

”Med en lille hjemmesyet sæk blaffede jeg ned gennem Europa og videre mod øst. På landevejen og uden sigte. Vejene fortsatte og lokkede og ledte mig videre, til jeg havnede i Nepal, et land jeg ikke anede eksistensen af, før jeg i Indien nærmede mig grænsen”.

Fotografierne, som Huss tog på sin første tur og på sine næste mange rejser til Indien, er sjældent blevet vist. Det sker nu, hvor et udvalg af gamle, men velbevarede negativer og lysbilleder fra 60´erne og 70’erne er fundet frem, og nye fremkaldelser udstilles under titlen The Hippie Trail. I virkeligheden eksisterede begrebet hippie slet ikke, da Huss første gang tog afsted, men rejseformen og ruten skulle hurtigt vise sig at blive ”hip” i en generation med udlængsel og nysgerrighed.

Udstillingen indledes med fotografier af ungdomsliv i København i 1968. Herfra tages man med til Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Usbekistan, Pakistan og Indien. Huss’ blik for det poetiske i det fremmede er i fokus, men indimellem peger kameraet også på de medrejsende. Det er en rejse i tid og sted med en hel del til den nostalgisk anlagte og endnu mere til den eventyrlystne.


+

Dette er et preview af din invitation
For at sende invitationen til gæster og samle svar, skal du være logget på.

Log ind

Velkommen tilbage, du har været savnet

Opret bruger

Brugere kan invitere venner og skræddersy Stuff.



Allerede bruger af Stuff? Log ind her.

Din bruger er nu oprettet. Du har fået tilsendt en e-mail med et link du skal trykke på, for at bekræfte din brugeroprettelse