Klassisk koncert for børn og bamser

Både børn og bamser vil få rørt krop, øre og sjæl til denne klassiske koncert med den danske komponist Carl Nielsen.

Detaljer

Både børn og bamser vil få rørt krop, øre og sjæl til denne klassiske koncert med den danske komponist Carl Nielsen.

Genklange afholder hver måned hyggelige klassiske koncerter for børn (bamser og familier) i alderen 3 – 8 år. Koncerterne foregår i en afslappet stemning, hvor børnene får mulighed for at komme hel tæt på musikerne og deres instrumenter. Efter hver koncert bliver børnene inviteret op for at tale med musikerne og se nærmere på deres instrumenter.

Til denne koncert vil børnene lære om, hvad det vil sige at være en komponist. Hvem er de, og kan vi mon alle blive komponister? Vi får besøg af vores gode ven, den danske komponist Carl Nielsen, der er kommet med toget helt fra Fyn med ønsket om, at flere børn lærer hans dejlige musik at kende. Til koncerten vil der blive spillet musik af netop denne Carl Nielsen, men også af GENKLANGEs "egen" komponist Adam McKenzie, der også spiller cello. Til koncerten vil både børn og bamser få rørt krop, øre og sjæl, og undervejs vil der også være plads til afslapning og ro med musikken som den bløde dyne.

Som altid vil musikerne fortælle om deres instrumenter, og efter koncerten er alle velkomne til at komme op og tale med musikerne og se deres instrumenter.