CONNAN MOCKASIN

Mockasin gæster Bremen Teater til en ganske speciel aften med musik og film.

CONNAN MOCKASIN
Oct
23
23. oktober 2018
00:00 - 20:30
Bremen Teater

Newzealandske Connan Mockasin fik et gennembrud med det kritikerroste »Caramel« fra 2013, og via de vilde liveshows, der fulgte i kølvandet på albummet. Særlingens frække mix af vuggende R’n’B, lummer-kælen soul og psykedelisk pop gik lige i hjerterne på musikelskere verden over. Siden har eneren holdt lav profil, hvor han kun sporadisk er dukket op på samarbejder med navne som Charlotte Gainsbourg, James Blake og MGMT. Men til efteråret vender Mockasin tilbage, når han 23. oktober 2018 gæster Bremen Teater til en ganske speciel aften med musik og film.

Under overskriften »Connan Mockasin presents the premiere screening of Bostyn ‘n Dobsyn plus Jassbusters live in concert« inviterer den Los Angeles-baserede newzealænder sit danske publikum til en visning Bremen Teater af første del af filmen »Bostyn ’n Dobsyn«. En film, der er instrueret af newzealænderen selv og ifølge ophavsmanden er et absurd melodrama med musik fra Mockasins kommende konceptalbum »Jassbusters« der lander senere på året.

Netop »Jassbusters« er også navnet på det idiosynkratiske orkester bestående af high school-musiklærere, som efter filmvisningen giver prøver på deres musikalske kunnen. Dette band ledes af den aldrende guitarist Mr. Bostyn, som spiller hovedrollen i førnævnte film. Lyder det bizart? Det kan du med garanti regne med at det bliver – men på den absolut fede måde!

Aftenen kulminerer med at Connan Mockasin selv indtager scenen i selskab med sit band, hvor de serverer smagsprøver fra det nye album samt højdepunkter fra bagkataloget. Sidste gang newzealænderen gæstede Bremen Teater i 2014 resulterede det i en sand triumf af en koncert. Denne gang bliver besøget næppe mindre spektakulært.


+

Dette er et preview af din invitation
For at sende invitationen til gæster og samle svar, skal du være logget på.

Log ind

Velkommen tilbage, du har været savnet

Tilføj til favoritter
Du skal oprette en profil for at kunne tilføje en begivenhed til dine favoritter.

Opret bruger

Brugere kan invitere venner og skræddersy Stuff.



Allerede bruger af Stuff? Log ind her.

Din bruger er nu oprettet. Du har fået tilsendt en e-mail med et link du skal trykke på, for at bekræfte din brugeroprettelse