Aldrig mere en Krystalnat 1938 - 2018

RYK SAMMEN MOD RACISME KÆMP FOR MENNESKERETTIGHEDERNE

Aldrig mere en Krystalnat 1938 - 2018
Nov
9
9. november 2018
17:00 - 19:00
Demonstration

Program: Dan Rosenberg Asmussen (Det jødiske Samfund), Naveed Baig (imam, Dansk-Islamisk Center), Louise Holck (Inst. f. Menneskerettigheder). Oplæsning: Jesper Christensen (skuespiller) og Linda Herzberg. Mødeleder: John E.-Jakobsen (form., Byggefagenes Samvirke). Musik: Radiant Arcadia.

BEMÆRK: Mødet afholdes i år på Kultorvet, ikke på Gammeltorv.

Den 9. november 2018 er det 80 år siden nazistiske bander og bøller overfaldt jødiske borgere, butikker, synagoger og ejendomme i Tyskland og Østrig. Mange blev slået ihjel og store værdier – økonomiske og kulturelle – gik tabt.

Krystalnatten, som dette brutale overfald kom til at hedde, blev det første organiserede og planlagte overgreb på jøder og indledningen til den nazistiske kampagne, hvis brutale slutmål blev udryddelse af seks millioner jøder, romaer, politiske anti-nazister, handikappede, homoseksuelle og andre, som ikke fandt plads i nazisternes Tredje Rige.

For at mindes ofrene dengang og for at minde offentligheden om, hvad der skete – og at det kan ske igen, hvis vi ikke er os bevidst om, hvad der drev den udvikling frem dengang – har vi i Krystalnatinitiativet markeret den 9. november de seneste 25 år med en manifestation i København.

Det har vi gjort for at sætte fokus på en række aktuelle og principielle forhold som fx. undertrykkelse af mindretal, rettigheder og friheder, som også er under pres i dag. Vi har fokuseret på forholdene for mindretal, flygtninge, ytringsfrihed, hate speech, faglige rettigheder, seksuelle minoriteter, kulturelle og sociale rettigheder.

Derfor håber vi – ikke mindst i lyset af de fremvoksende højre- og ekstremistiske bevægelser, vi ser ud over Europa og USA - at I vil bidrag til årets arrangement og være med til at sikre en klar modstand mod følgerne af fremmedfjendskhed, racisme, diskrimination og forfølgelse.
_____________________________________________________________

Krystalnatinitiativet: Aldrig mere en krystalnat har siden 1993 afholdt fakkelmanifestation den 9. november på årsdagen for nazisternes overfald på jøder i Tyskland og Østrig i 1938. Initiativet er samlet om at markere modstand mod racisme og diskrimination og for tolerance, dialog, ytringsfrihed og ligestilling. Som græsrodsinitiativ er vi partipolitisk neutrale. Ligeledes forholder vi os som initiativ ikke til konkrete konflikter ude i verden, herunder Mellemøsten.


+

Sådan...

Du skal nu oprette en profil for at kunne sende invitationer, samle svar og lade dine gæster skrive kommentarer.

Log ind

Tilføj til favoritter
Du skal oprette en profil for at kunne tilføje en begivenhed til dine favoritter.

Opret bruger

Brugere kan invitere venner og skræddersy Stuff.



Allerede bruger af Stuff? Log ind her.

Check din indbakke

Så er der blot tilbage at klikke på linket i den mail, vi netop har sendt til dig.