En Kakofoni af kunstarter – Decembristerne

Decembristerne har i år inviteret de to kunstnere Rikke Benborg og Anna Fro Vodder til at gæsteudstille


Detaljer

Decembristerne har i år inviteret de to kunstnere Rikke Benborg og Anna Fro Vodder til at gæsteudstille. Med sin teatralske praksis er Rikke Benborg optaget af forholdet mellem virkelighedsopfattelser og konstruktioner, mens Anna Fro Vodder arbejder indgående med materialitet og proces i sine abstrakte værker. Man vil derudover kunne opleve værker fra tidligere medlemmer som Anna Klindt Sørensen og Henry Heerup.

Udstillingen har ikke et overordnet kuratorisk greb eller en samlende tematik, med derimod de enkelte værkers originalitet og kvalitet som omdrejningspunkt. De kunstneriske bidrag er udvalgt med fast hånd, således at de udstillende kunstnere i denne omgang fremviser færre, men vægtige værker. Til lejligheden er trykt et festskrift, hvor hver deltagende kunstner skriver om sit eget værk, som en slags formidlingstekst til udstillingsgæsterne.

Decembristernes medlemmer tæller i dag: Elmer, Bank & Rau, Doris Bloom, Ole Broager, Henrik Flagstad, Sys Hindsbo, Ellen Hyllemose, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Heine Klausen, Oda Knudsen, Jørgen Carlo Larsen, Henrik Menné, Bodil Nielsen, Tina Maria Nielsen, Jesper Rasmussen, Steen Møller Rasmussen, Ane Mette Ruge og Hans Christian Rylander.

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning