Breve til forandring

En undersøgende performance om nærvær, fordybelse og forandring, der bruger elementer af musik, workshop, monolog, og udstillet tekstmateriale

Breve til forandring
Nov
25
25. november 2018
20:00 - 22:00
Sort/Hvid

Hvornår har du sidst modtaget et brev? Et personligt håndskrevet brev? Hvornår har du sidst selv skrevet et?

Brevet er, per definition, en udadgående handling, en fysisk udformet besked, der flytter sig fra a til b. Brevet er forseglet og hemmelighedsfuldt til det åbnes, det kan sanses, er intimt og personligt – dog er brevet uddøende som kommunikationsform. Det er for langsomt og ressourcekrævende. Men er der ikke noget ved og omkring brevet, som ikke bør uddø?

Til HAUTs Writings On The Wall undersøger vi, hvad brevet kan i teaterrummet, og hvad brevet er i relation til forandring, fællesskab, fremmedgørelse og frygt. På dagen vil vi eksperimentere med og blive klogere på, om vi kan skabe et rum, hvor det for publikum bliver trygt og inspirerende at formulere et brev - et brev til forandring, et brev der måske vil forlade vores fælles rum og træde ud i verden. Vi vil skabe et midlertidigt fællesskab, som sammen lirker mere plads, perspektiv og fordybelse ind i verden. Vi vil skrive breve til forandring.

Igennem vores egne refleksioner og foreløbige arbejde, vil vi give performative bud på hvad et brev er, hvad det repræsenterer og hvordan det kan se ud - hvad vi kan vække af følelser og handlinger igennem breve.

Med afsæt i brevet som kunstnerisk dogme, har vi arbejdet med følgende mini-manifest:

-   Vi vil undersøge og gøre op med den frygt og fremmedgørelse, der præger vores samfund
-   Vi vil se det samfund, der omgiver os, som dét der driver os frem fremfor en forhindring
-   Vi vil skabe alternativer til individualisme og udvide enkeltpersonens strukturelle samhørighed

/////
Til Rette Vedkommende er en ny konstitueret kunstnergruppe, der arbejder tværæstetisk og interventionistisk med at lirke mere nærvær, kritisk refleksion og fordybelse ind i en forpustet og fremmedfjendsk verden.  

/////
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding, men der er plads til max 40 publikummer, pladser fordeles efter 'først til mølle'
Breve til forandring er en del af eksilprogrammet Writings on the Wall der er støttet af Statens Kunstfond

Medvirkende: Anja Tietze Lahrmann, lyddesigner, Emil Christiansen, dramatiker, Andrea Lindeneg, scenograf, Malik Grosos, skuespiller, Anne Vraaby, dramatiker


+

Dette er et preview af din invitation
For at sende invitationen til gæster og samle svar, skal du være logget på.

Log ind

Velkommen tilbage, du har været savnet

Tilføj til favoritter
Du skal oprette en profil for at kunne tilføje en begivenhed til dine favoritter.

Opret bruger

Brugere kan invitere venner og skræddersy Stuff.



Allerede bruger af Stuff? Log ind her.

Din bruger er nu oprettet. Du har fået tilsendt en e-mail med et link du skal trykke på, for at bekræfte din brugeroprettelse