LYT & BYG

Kom til et brag af en velgørenhedsaften med Nikolaj Kirk, Morten Pape, Geeti Amiri og Nadia Plesner på Bremen Teater, hvor hele overskuddet fra billetsalget går ubeskåret til skolebyggeriet i Tanzania

LYT & BYG
Jan
8
8. januar 2019
18:00 - 21:00
Bremen Teater

I løbet af aftenen tages publikum med vidt omkring og når blandt andet forbi Afrika, Afghanistan, Urbanplanen og en retssal i Haag. Den kendte tv-kok Nikolaj Kirk tager udgangspunkt i sine utallige rejser, når han i sit foredrag fortæller om naturfolk og deres værdier. De anmelderroste forfattere Geeti Amiri og Morten Pape udveksler tanker og holdninger til opvækst, inspitation og hinandens forfatterskab. Billedkunstneren Nadia Plesner fortæller hele historien om sin “Simple Living”-tegning og det efterfølgende arbejde med foreningen Simple Living Komitéen, der netop nu er ved at bygge en skole til Hananasif børnehjemmet i Tanzania.

Simple living – kamp og kunst fra en campingvogn
Nadia Plesners foredrag er historien om, hvordan hun lavede en tegning med ønsket om at samle penge ind til en nødhjælpsorganisation i Darfur, men blev stoppet af Louis Vuitton, da en del af tegningen lignede en Louis Vuitton-taske. ‘Simple Living’ er samtidig fortællingen om en ung kvinde, der rejser til udlandet med udsigt til drømmemanden og drømmestudiet, men havner i en fugtig campingvogn, invalideret og bedraget. Og om hvordan hun en vinterdag skriver sine drømme på en iskold køkkenlåge og seks år senere står på FNs bonede gulve som fortaler for kunstnerisk ytringsfrihed.

Samtale mellem Geeti Amiri og Morten Pape
I denne samtale udveksler de to forfattere Geeti Amiri og Morten Pape tanker og holdninger til genrer, inspiration og hinandens forfatterskab. Opvækst og miljø er centrale begreber, og dialogen tager udgangspunkt i deres anmelderroste romaner Glansbilleder, Planen og Guds Bedste Børn. Morten Pape og Geeti Amiri har begge oplevet at vokse op på kanten af det etablerede samfund, og gennem deres personlige historier får publikum et indblik i, hvordan man skaber et liv mellem to verdener.

Gastronomisk opdagelsesrejse med Nikolaj Kirk
Nikolaj Kirk tager publikum med på en gastronomisk opdagelsesrejse og forbi nogle af verdens fjerneste stammer og naturfolk. Vi hører om jagt og køkkenteknikker og gennem billeder og fortællinger fra rejserne, kommer vi helt derud, hvor maden stammer fra og hører om de eventyr, som er forbundet med dette. Tag med på jagt på flyvemyrer eller slagtning af en ko hos Dinka-stammen i verdens yngste land, Sydsudan, eller mød hovedjægerne på Borneo og hør om pusterørsjagt på korthalede makak-aber.

AFTENENS PROGRAM:
Dørene åbner 17.30
18.00: Velkomst
18.10: Foredrag med Nadia Plesner
18.55: Samtale mellem Geeti Amiri og Morten Pape
19.40: Pause
20.00: Foredrag med Nikolaj Kirk
20.45: Afrunding/Tak for i aften


+

Dette er et preview af din invitation
For at sende invitationen til gæster og samle svar, skal du være logget på.

Log ind

Velkommen tilbage, du har været savnet

Tilføj til favoritter
Du skal oprette en profil for at kunne tilføje en begivenhed til dine favoritter.

Opret bruger

Brugere kan invitere venner og skræddersy Stuff.



Allerede bruger af Stuff? Log ind her.

Din bruger er nu oprettet. Du har fået tilsendt en e-mail med et link du skal trykke på, for at bekræfte din brugeroprettelse