DAVID44 i Lille VEGA
Den elektroniske popsnedker sætter festen og eftertænksomheden i gang

21:00 - 23:30
Lille VEGA , Vesterbro
Føj til min kalender
DAVID44 rundede 2018 af med house-inspireret electropop på singlen ”Truth”, der fik udlandet til at sammenligne den islandskfødte musiker med anerkendte verdensnavne. ”Think of the massive number 1 from Calvin Harris and Sam Smith, ’Promises’ (…) but with an icy Nordic air breathed into it” skrev pop-mediet, Scandipop.
Der er noget over DAVID44s elektroniske popmusik, som sætter følelser i gang – stemninger af både euforisk nattefest og samtidig en sindstilstand af total ro. To modpoler, der uundgåeligt mødes, når ens ophav er en isoleret klippeø i Atlanterhavet, og det man kalder ”hjem” er den larmende storby.
David Olafsson fortæller: ”Jeg er født i Island, men vokset op i Københavns gader og stræder, hvor jeg også bor. Det bliver ikke mere kontrært. Men jeg kan have brug for begge ting, og det er i dette spændingsfelt, at det bliver interessant, og her min musik opstår.”
Tilbage i 2017 imponerede DAVID44 som en af VEGA’s Udvalgte, og den 11. april er han igen tilbage i huset, når han gæster Ideal Bar. DAVID44’s debutalbum Truth udkommer 15. marts.