Gadefest - Rantzausgade

May
11
11. maj 2019
10:00 - 23:00
Rantzausgade, Nørrebro

Det er forår, og det betyder sol, solbriller, godt humør og ikke mindst gadefester!

I Rantzausgade har vi dannet et erhvervsfællesskab, hvilket der er mange gode grunde til: Byen, kvarteret og ikke mindst Rantzausgade har, i manges øjne, gennemgået en enorm, positiv og nødvendig udvikling de seneste år. Det mener de erhvervsdrivende også. Så tilblivelsen af Erhvervsfællesskabet, gadens og kvarterets udvikling, og det faktum at det nu endeligt er besluttet, at omdannelsen af Rantzausgade sker i 2020 skal selvfølgelig fejres!

- Og findes der en bedre måde at gøre det på end en gadefest?

I løbet af dagen vil der være:

• Loppemarked

• Sæbekasseløb

• Ringridning

• Fællesspisning

• Og meget, meget mere.

Rantzausgade er kendt og berygtet. Cyklistforbundet har lige tildelt gaden den tvivlsomme ære at være landets mest utrygge sted at færdes som cyklist, men os der bor her ved at gaden rummer så meget mere. Det vil vi selvfølgelig gerne vise, og der findes vel næppe en bedre måde at gøre det på, end ved at holde en gadefest.

Solen, lyset og varmen har ramt landet og gaden og kvarteret som helhed er i rivende udvikling!
Så behøver vi vel i bund og grund ikke flere grunde til at mødes, og ha’ en super dag i vores allesammens handelsgade og mødested nummer ét: Rantzausgade!

Gadefesten bliver som sagt lørdag 11. maj fra kl. 10-23.

Gadens mangfoldige butiksliv rykker i dagens anledning ud i selve gaden.

Loppemarked - kl.10-16
Markos fra Markos kælder er tovholder på loppemarkedet og en bod koster kr. 100,-.
Kontakt Markos på tlf: 52747823 hvis du er interesseret. Husk tilmelding.

Sæbekasseløb og bygning af sæbekassebilerne - kl. 10-14
Man møder bare op, og deltager - arrangementet er gratis.

Ringridning - kl. 10-14
Man møder bare op, og deltager - arrangementet er gratis. Husk selv at medbringe cykel.

Fællesspisning - kl. 10-18
Vi sætter borde og bænke op - I møder op og køber mad og drikke hos gadens erhvervsdrivende.
Der vil være afrikansk streetfood og Spise\Bar 20, Falafelkælderen, Glou Glou, Power Food, Scarpetta, Thai Me Up, Liban Cuisine, Efess Pizzabar, Bello e Buono og Thai Restauranten AYUTTAYA laver alle lækkerier!
Muld laver et kreativt blomsterarrangement for børn og voksen, der er cykelshow, Kirkekaffe og meget meget mere.

Festen fortsætter - kl. 18-23
Festen fortsætter med musik, fest og farver oppe ved Kølsters Tolv Haner, Brorsons Kirke og Nha Trang. Her vil Brorsons Kirke byde op til dans, mens der kan købes mad og drikke fra de forskellige forretninger, spisesteder, barer og kiosker. Baka D'Busk (Plantedrengene) og Blåregn byder også indenfor med lækkerier og godt selskab.

Vi glæder os til vi mødes og fejre Rantzausgadekvarteret og fællesskabet!

Venlig hilsen

Erhvervsfællesskabet Rantzausgade,

De erhvervsdrivende,

Brorsons Kirke og Hellig Kors Kirke

og Områdefornyelse Indre Nørrebro


+

Dette er et preview af din invitation
For at sende invitationen til gæster og samle svar, skal du være logget på.

Log ind

Velkommen tilbage, du har været savnet

Tilføj til favoritter
Du skal oprette en profil for at kunne tilføje en begivenhed til dine favoritter.

Opret bruger

Brugere kan invitere venner og skræddersy Stuff.



Allerede bruger af Stuff? Log ind her.

Din bruger er nu oprettet. Du har fået tilsendt en e-mail med et link du skal trykke på, for at bekræfte din brugeroprettelse