Abramović Method for Treasures

Det Kgl. Bibliotek viser et helt nyt værk af den verdenskendte, eks-jugoslaviske performance-kunstner Marina Abramović

Abramović Method for Treasures
Jun
21
21. June 2018 10:00
21. March 2020 19:00
Den Sorte Diamant

Udstillingen Abramović Method for Treasures er skabt specielt til bibliotekets skatteudstilling i Den Sorte Diamant. Aflever telefonen, tag skoene af og giv dig hen til en sanselig levendegørelse af bøgernes historier.

Marina Abramović er kendt som en af tidens største og mest grænseoverskridende performancekunstnere, der i sine værker både inddrager sig selv og publikum i alt fra intense performances til aktioner med fokus på dyb tilstedeværelse.

Omdrejningspunktet for værket på Det Kgl. Bibliotek er mødet mellem publikum og bibliotekets skatte. Igennem mere end 50 år har Abramović arbejdet med sin såkaldte Abramović Method, der via performative greb og ritualer søger at højne deltagernes oplevelse af mentalt og fysisk nærvær og dermed befordre en sanselig, personlig og næsten meditativ delagtighed i kunsten og livet.

Marina Abramović har udviklet en helt ny udgave af 'Abramović Method'. Med afsæt i bl.a. Kierkegaards breve, Saxos Danmarkshistorie og Tycho Brahes observationer har Abramović skabt en totalinstallation, der bl.a. involverer en række ritualer, et audiosystem og specialdesignede menneskehylder.

Ved at invitere udstillingens gæster til at indgå som aktører i den performative totalinstallation skriver Abramović Method for Treasures sig ind Abramovićs række af værker i de seneste år. Publikum er i stigende grad gjort til performerne, og fokus ligger på oplevelsen og tilstedeværelsen hos den enkelte udstillingsgæst.

Tidsbestilling nødvendig!

Book tid her

Læs vejledningen på billetten nøje mht. mødetid og praktisk information. Udstillingen er åben mandag til lørdag.
Skoleklasser kan kontakte undervisning@kb.dk

Diamantklubben
Gratis entré for medlemmer inklusive ledsager. Billetter fås udelukkende ved kontakt til Diamantklubben, telefon: 91 32 48 88, eller ved henvendelse i Den Sorte Diamants butik.

Abramović Update
Er der udsolgt, kan du skrive dig op til at modtage en mail, når vi sætter næste periode i salg. Vi orienterer om andre aktiviteter i forbindelse med udstillingen.

 Abramović sætter med andre ord scenen, men andre selv skal udfylde den ved at indgå i de forskellige ritualer. Med Abramović Method for Treasures i Den Sorte Diamant orkestrerer Abramović et nyt og sanseligt møde med Det Kgl. Biblioteks skatte og den danske kulturarv. Totalinstallationen vises samtidig med Louisianas store retrospektive udstilling Marina Abramović – The Cleaner.

Se liste over alle udstillede værker

Om kunstneren

Abramović er uddannet fra kunstakademiet i Beograd og har siden 1970’erne arbejdet med performance som sin kunstneriske praksis. Abramović er kendt for sine risikable og ekstreme værker, der fokuserer på mødet mellem publikum og kunst.

På ofte grænseoverskridende vis inddrager hun f.eks. både sin egen krop og sit publikum, som det ses i værkerne Rhythm 10, The Lovers, Balkan Baroque og The Artist Is Present – hvoraf sidstnævnte i 2010 blev set af over 850.000 besøgende på MoMA i New York.

PRAKTISK INFO

Bemærk at udstillingen kun kan besøges af et lille antal gæster ad gangen, hvorfor der skal bookes tidsspecifik billet.


+

This is a preview of your invitation
To distribute your invitation and to collect RSVPs your are required to create a profile.

Log in

Welcome back, you've been missed

Add to favorites
You need to create a profil to manage your favorites.

Create a Profile

Registered profiles can invite friends and customize Stuff.



Already user of Stuff? Log in.

Your profile has been created. We have sent you an email with a confirmation link. Please click the link to proceed :-)